Resumé:
Nordmanden P. Winge foretager en bevilget to til tre måneders rejse for i ”… Danmark, Tydskland, Belgien og Holland, at studere praktisk Psychiatrie …”. Winges rejserute og beretning overlapper til dels hans norske forgænger, Ludvig Dahls, som bl.a. besøger anstalten i Risskov i 1856.
Dahls beretning er, ligesom P. Winges, digitaliseret af Museum Ovartaci i sin egenskab af småskrift i samlingen ”Selmers Bibliotek”.
Winge skriver indledningsvis, at han vil bestræbe sig på ikke at trætte læseren med unødige gentagelser af, hvad Dahl allerede har beskrevet i: ” Beretning om en med Kgl. Stipendium foretagen videnskabelig Reise”, udgivet i 1858.
Winges rejse går til: ”Hornheim” i Kiel, derpå Sindssygeanstalten i Slesvig, efterfulgt af anstalten Sachsenberg ved Schwerin. Så følger Utrecht og mødet med den banebrydende hollandske professor Schroeder van der Kolk, som også Ludvig Dahl giver en længere beskrivelse af.
I Holland besøges endvidere Rotterdam, Haag, Amsterdam, og den i Haarlem liggende anstalt, Meerenberg.
Dernæst går rejsen til Belgien og Gent.
Winge fortsætter til Illenau i Storhertugdømmet Baden:
”… efter et 4 Dages Ophold der, reiste jeg til Anstalten Eichberg i Hertugdømmet Nassau …”
Den tyske visit afsluttes i Halle.
Turen går nu nordover til Danmark:
”… hvor jeg besøgte de 3 nye Anstalter ved Aarhuus,
Roskilde og Vordingborg, og reiste derpaa over Kjøbenhavn tilbage til Christiania, hvor jeg ankom den 2den August. Jeg har paa min Reise besøgt 20 forskjellige Sindssygeanstalter …”
Noter:
s. 6-7:
Her beskrives anstalterne i Rotterdam og Haag, hvor en privatfinansieret idiotanstalt for mindreårige også besøges. Så følger den israelitiske anstalt i Amsterdam, som betjener Amsterdam og Hollands store jødiske befolkningsgruppe.
s. 8-9:
I Amsterdam findes også ”buiten Gasthuis”, et flere hundrede år gammelt sygehus, som gennem tiderne har været brugt til forskellige formål. Ved Winges besøg i 1861 optager det både fysisk og psykisk syge. De rolige sindssyge blandes på sengestuerne med de somatiske patienter, mens de urolige har særlige stuer.
s. 14-15-16:
Her udreder Van der Kolk, leder af den hollandske anstalt, Meerenberg, og en hovedskikkelse i hollandsk sindssygevæsen, sine teorier om sammenhænge mellem menneskets fysik og den psykiske konstitution. Han nævner eksempelvis: ”… at Os frontis (pandebenet, red.) er forholdsviis stærkere udviklet hos Europæeren end hos de aandelig lavere Menneskeracer, f. Ex. Negeren; dernæst at Os frontis har en forholdsviis stærkere Overvægt hos Manden …”.
Her er vi altså orienteret mod frenologien, en teori som søger at redegøre for sammenhængen mellem kraniets form og den menneskelige psyke. I det følgende beskæftiger van der Kolk sig endvidere med fysiske forhold, som kan forklare forskellige psykiske lidelser, såsom hjernesyfilis og tuberkulose.
V.d.K. fortsætter med at udrede sammenhængen mellem fordøjelsesproblemer og depression samt onani som årsag til epilepsi – en sygdom, man på denne tid opfatter som tilhørende kategorien af sindssyge.
S. 18:
Her går rejsen videre til den belgiske by, Gent, hvor Hospice Guislain, opkaldt efter initiativtageren, psykiateren Joseph Guislain besøges.
”… Asylet blev færdigt og taget i Brug i October 1857, det optager kun Patienter af Mandkjøn, hovedsagelig blot Fattige, og har kun een Sort Forpleining. Det var ved mit Besøg belagt med omtrent 450 Patienter, deriblandt 50 á 60 Børn, af hvilke Sidste mange Idioter. Imellem helbredelige og uhelbredelige Sindssyge gjøres ingen Adskillelse …”
s. 18-20:
Winge beskriver Guislain Hospice’s fysiske indretning: Grundplan, patientopdeling, værksteder, sikkerhed, det sanitære etc.
s. 21:
Her undrer Winge sig over det forhold, at det er kristne ordensbrødre, (Fréres de la Charitè), iført ordensdragt, der udfører det praktiske arbejde med patientpleje, madlavning etc. I skrivende stund (2014) drives Hospital Dr. Guislain stadig i samarbejde med denne religiøse orden, stiftet af Joseph Triest, en borger i byen Gent, i 1807.
s.22-23:
Winge aflægger det gamle kvindeasyl, som ligger i Gents bymidte, besøg. Han beskriver det således:
”… Sygelocalerne ere forholdsviis smaae og indskrænkede, men den høieste Grad af Orden og Reenlighed hersker overalt i dem, Haverne ere smaae, men velpassede, forsynede med smagfulde Blomsterbed og her, ligesom i de hollandske Anstalter, forskjellige Huusdyr, Fugle i Buur o. s. v., Alt til de Syges Fornøielse og Adspredelse …”
s. 26:
Efter et ophold i Paris, hvor Winge studerer et moderne ventilationssystem på Hopital de Lariboisiére, fortsætter han over Strasburg til Anstalten Illenau, der beskrives således:
”… Med Jernbanen farer man omtrent i en Time fra Strasburg til den lille Bye Achern i Storhertugdømmet Baden og kun nogle faa Minuters Spadseervei fra sidstnævnte Sted ligger den store Sindssygeanstalt IIlenau. Anstalten, hvis Directør er den bekjendte og anseede Dr. Roller, ligger henrivende smukt lige ved Foden af en Green af Schwartzwald, er bygget efter Dr. Rollers Plan og blev aabnet i Høsten 1842 …”
s.27:
Winge giver sit bidrag til debatten om den relativt forbundne helbredelses- og plejeanstalt, som psykiateren C. F. Roller legemliggør i Illenaus udformning. Harald Selmer realiserer selv – til dels inspireret af sit besøg på Illenau i 1848 – denne grundtanke, da den nørrejydske Helbredelsesanstalt ved Risskov bliver udvidet fra 120 sengepladser til 400 ved udvidelsen i 1860: Dermed skabes der plads til plejepatienterne – læs: de uhelbredelige. Winge er personligt skeptisk og nævner en udbredt modstand mod og kritik af ideen:
”… i Illenaus saakaldte Helbredelsesanstalt var der efter Dr. Rollers Udsagn, ved mine Besøg, neppe 80 Patienter, som han antog man kunde haabe helbredede, ligesom der ogsaa fra Pieieanstalten hvert Aar udgaaer adskillige helbredede Syge …”
s. 29:
Fra Illenau går Winges rejse videre til anstalten Eichberg ved Heidelberg. Anstalten åbner i 1849, men den er under opførelse ved Harald Selmers besøg i 1847.
s. 31:
Winge fortsætter til Frankfurt am Main. Her besøger han en anstalt, der omkring år 1800 betragtedes som mønsteranstalt, men nu er forældet.
”… En ny, som det syntes særdeles hensigtsmæssig Anstalt for 200 Sindssyge, er under Bygning omtrent 1/2 Fjerdings Vei udenfor Byen. Hos Lægen, Hr. Dr. Heinrich Hoffmann, saae jeg Planerne til og en Gibsmodel af denne, der, hvad det Architektoniske betræffer maaskee vil blive en af de smukkeste i Tydskland …”
s. 32:
”… Jeg besøgte dernæst den store og smukke Sindssygeanstalt ved Halle. Den ligger venligt, frit og luftigt, omtrent en Fjerdingsvei udenfor den triste og kjedelige Bye …”
s. 33:
Winge har besøgt 3 nordtyske anstalter på udrejsen mod Holland, Belgien og Frankrig. Han vælger imidlertid at vente med beskrivelsen af dem til dette punkt i beretningen, så besøget i Tyskland kommer til at fremstå som et hele. Da hans forgænger som norsk rejsende psykiater, Ludvig Dahl, allerede har beskrevet anstalten i Slesvig udførligt, følger på s. 33-35 Winges indtryk fra Sachsenberg ved Schwerin og privatanstalten Hornheim ved Kiel.
s. 35-41:
Winge vender sig derefter mod de tre nye sindssygeanstalter i Danmark, altså anstalterne i Århus, Oringe ved Vordingborg og Kurhuset på Skt. Hans Hospital ved Roskilde. Han beskriver arkitektur, indretning og behandling. Han omtaler Oringe og Kurhuset som opført i ”… den brukkede Linieform …”, mens anstalten i Risskov oprindelig er bygget:
”… i Linieform, i den saakaldte ældre Herregaardsstiil, saaledes at Administrationslocalerne med Videre samt Boligerne for de roligere Syge vare samlede under et Tag, i en lang toetages Bygning … Man havde tidligere tænkt sig den nye Deel af Anstalten som en Plejeafdeling, medens den ældre var bygget og bestemt til Helbredelsesanstalt; denne Plan har imidlertid Overlægen, Professor Selmer, nu forladt …”
s. 41:
Efter en gennemgang af de tre moderne anstalter i Danmark afslutter Winge sin beretning med at takke for al den hjælpsomhed, han har mødt undervejs hos direktører og overlæger.
|
